Forord
Kultur vedkommer alle. For kultur forankrer og forandrer. Forankringen er rodfæstet i vores kulturarv og traditioner, mens forandringen foregår i samfundets og menneskets møde med kunst og kultur. Kultur er med til at forme vores samfund, vores fællesskaber og det enkelte menneske, fordi den involverer og danner os – og den ansporer os til at deltage, skabe, opleve og reflektere hver for sig og sammen.
Derfor stræber vi i Skive Kommune efter at opretholde en god balance mellem at bevare det etablerede og give plads til fornyelse.
I Skive Kommune laver vi kultur med vilje. Vi har professionelle kulturinstitutioner, stærke kulturelle flagskibe og et blomstrende og mangfoldigt kulturelt foreningsliv med aktive ildsjæle. Vi samarbejder på kryds og tværs, hvor det giver mening. Vi anerkender kunsten og kulturens iboende værdi – og samtidig anvender vi gerne kunst og kultur som løftestang for turisme, sundhed, erhverv, bæredygtighed og uddannelse.
For vi ved, at et rigt kulturliv er vigtigt for alle. Og alle skal møde kunst og kultur.
Ovenstående er afsættet for Skive Kommunes kulturpolitik. Kulturpolitikken skal understøtte indsatser, som styrker Skiveegnens fælles identitet, stolthed, sammenhængskraft og tiltrækningskraft – og samtidig danne rammer for aktive miljøer og positive fællesskaber med plads til skabertrang, nysgerrighed og kunstnerisk udfoldelse.
Kulturpolitikken er blevet til i et samarbejde mellem kulturinstitutioner, foreninger, borgere og forvaltningen. Alle har haft mulighed for at komme til orde, og vi vil gerne takke alle, som har benyttet sig af den mulighed. Kulturpolitikken læner sig desuden op ad FN’s 17 Verdensmål, Rent Liv, Skive Kommunes Plan- og Udviklingsstrategi 2022, samt kommunens øvrige politikker.
God fornøjelse.
Peder Chr. Kirkegaard
Borgmester i Skive Kommune
Morten Enggaard
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Indledning
Kulturpolitikken ’Kultur med vilje 3.0’ er baseret på kulturpolitikken 2020-2023 og er en revision af denne. Der holdes fast i viljen til kulturlivet i samarbejde med kulturaktører, professionelle og frivillige.
Kulturpolitikken skal leve
Kulturpolitikken er inddelt i fem indsatsområder. Hvert indsatsområde rummer en række målsætninger og konkrete forslag til, hvordan målsætningerne kan integreres og efterleves.
Kulturpolitikken skal bidrage til Skive Kommunes udvikling i samspil med kommunens øvrige politikker, konstitueringsaftale, samt Plan- og Udviklingsstrategi 2022. Ved behov er politikere, kommunale kulturinstitutioner, foreninger og øvrige interessenter velkommen til at kommentere arbejdet med politikken. Kulturpolitikken tilstræbes udmøntet i en handlingsplan, som omsætter politikkens indhold til konkrete projekter og tiltag. Denne kan revideres på foranledning af Kultur- og Fritidsudvalget.
Inden denne politik udløber, iværksættes en evaluering, samt en proces mod en ny kulturpolitik.
Kulturens flagskibe og dannelse
I denne kulturpolitik bruges begrebet ’flagskibe’. Hermed menes de kulturelle aktører i Skive Kommune, som står særlig stærkt i det kulturelle landskab. Som flagskib følger en forpligtelse til at gå forrest og bidrage til den videre udvikling af kulturlivet.
Ved dannelse forstås, at kulturelle indtryk giver viden, færdigheder og holdninger til en fælles referenceramme indenfor historie og kultur. Det er kulturen der danner, og kulturpolitikken skal skabe rammerne for dannelsen.
Kultur der bidrager til bæredygtig udvikling
Skive Kommune ønsker, at arbejdet med kulturlivet integrerer en bæredygtig tilgang, hvor der især arbejdes med FN’s 17 Verdensmål og kommunens brand RENT LIV.
I det følgende præsenteres de af FN’s Verdensmål, der i særlig grad anses for at være en del af arbejdet med kultur i Skive Kommune. Verdensmålene skal læses ind i alle indsatsområder, hvor de ligger implicit i det kommende arbejde. Der opfordres til, at målene bæres in-mente ved gennemlæsningen af politikken.

Verdensmål med særlig opmærksomhed
3: Kultur i tværfaglige sammenhænge og på tværs af forvaltninger, kan bidrage til at fremme sundhed og trivsel.
4: Skive Kommune ønsker en egn med gode kulturelle undervisningstilbud, hvor kreative udtryksformer og talenter udvikles.
8: Der skal sikres et bredt udbud af kultur på Skiveegnen, bl.a. gennem et stærkt samarbejde med interessante aktører, så kommunen er attraktiv at arbejde og bosætte sig i.
9: Kulturen kan bidrage til at styrke kreativiteten, dyrke innovative ideer og forstærke entreprenørånden på Skiveegnen.
10: Kultur skaber identitet og forståelse, og den bidrager til at styrke relationer og mindske sociale uligheder. I Skive Kommune understøttes en bred palet af kulturelle tilbud, så alle uanset forudsætninger har mulighed for at deltage.
11: Kunst og kultur kan bidrage til byudvikling, byplanlægning, sammenhold og inddragelse.
16: Kommunen skal sikre ansvarlige og gennemsigtige institutioner. Foreninger og kulturfællesskaber skal sikre inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser.
17: Kulturelle partnerskaber lokalt, nationalt og internationalt, kan være med til at understøtte nye fællesskaber og løfte projekter, som ellers ikke ville være mulige.
Vidste du at:
1 AKTIVE MILJØER
KULTURPOLITIKKEN SKAL UNDERSTØTTE AKTIVE MILJØER
… DER MOTIVERER OG STYRKER SKABERTRANGEN
Aktive kulturelle miljøer er sunde fællesskaber med fysiske rammer og netværk. På Skiveegnen er der mange aktive miljøer indenfor kulturhistorie, scenekunst, billedkunst, litteratur, dans og musik, hvor den enkelte kan udvikle og udfolde sine kreative og kunstneriske interesser og kompetencer, og aktivt være med til at tage ansvar som borger.
Disse inkluderende fællesskaber styrker ikke blot almen dannelse, skabertrang og trivsel - de rummer også potentiale til at løse samfundsudfordringer og bidrage positivt til egnens fællesskabsånd, bosætning, turisme og integration.
Skive Kommune ønsker at fastholde opmærksomheden på udvikling af rammer, målgrupper og indhold med etableringen af netværk og nye faciliteter, hvor alle aldersgrupper med vidt forskellige kompetencer og baggrunde kan udforske, udfordre og udfolde sig i inspirerende værksteds- og udstillingsrum.
Skive Kommune vil
- støtte ideer og ønsker til udvikling af værksteds- og udstillingsfaciliteter
- støtte ideer og ønsker til udvikling indenfor kulturhistorie og af kunstarterne teater, dans, musik, litteratur og billedkunst
- undersøge muligheder for kulturskoletilbud og kreativ udfoldelse samt børn- og unges iværksætterlyst og talentudvikling
- at skabe kulturtilbud, der styrker inkluderende fællesskaber på tværs af alder, køn, sproglig baggrund m.m.
- have fokus på synlig og udfordrende kunst af høj kvalitet i det offentlige rum
- at gøre det nemmere for foreninger, institutioner og øvrige kulturaktører at få hjælp til ansøgning og afvikling af kulturarrangementer
Det opnås ved
- at rådgive projektgrupper, der har til formål at videreudvikle eller skabe nye, kreative rammer
- at støtte aktiviteter omkring en billedskole - fra barn til senior - samt at fremme undervisningstilbud omkring teater i samarbejde med relevante partnere
- at gøre nye initiativer og eksisterende foreninger opmærksomme på muligheden for startstøtte, støtte og rådgivning gennem kultur- og aktivitetspuljerne
- at tilbyde et overblik over kulturelle aktører til gavn for nye samarbejdsrelationer
- at Billedkunstrådet inddrages i forbindelse med opgaver vedrørende kunstværkers placering eller omplacering i det offentlige rum
- Danne netværk/arbejdsgrupper/erfa-grupper, der kan skabe samarbejde på tværs af foreninger og herigennem lære af hinanden (evt. via Kulturelt Samråd Skive)
Vidste du at:
Vidste du at:
Vidste du at:

2 RELEVANT FOR FLERE
KULTUR SKAL VÆRE RELEVANT FOR FLERE
… FORDI KULTUR STYRKER DANNELSE
Kultur og kunst skal ikke kun være for de få, men for alle. Skiveegnens kulturaktører skaber aktiviteter, tilbud og fællesskaber, men der er borgere i kommunen, som endnu ikke benytter de mange kulturelle tilbud.
Skive Kommune ønsker, at kulturen skal være vedkommende og relevant for flere, vække nysgerrighed, anspore til nytænkning, give inspirerende oplevelser og bygge bro mellem mennesker. Derfor skal kulturpolitikken sikre inspirerende og attraktiv kunst og kultur, der udfordrer, appellerer, provokerer og skaber deltagende medborgere.
Kulturpolitikken skal især vægte kulturaktiviteter, der bidrager til dannelse, kreativ udvikling og nye fællesskaber for og blandt kommunens børn og unge.
Skive Kommune vil:
- målrettet arbejde med at engagere nye målgrupper i de kulturelle miljøer og tilskynde til samarbejder mellem forskellige kunstarter, aldre, køn, sproglige baggrunde m.m.
- nå bredere ud med kulturtilbud til nye målgrupper samt prioritere og bidrage til udviklingen af et bredt og varieret kulturliv. Herunder sørge for, at kulturen leverer tilbud, som er vedkommende for borgerne
- bruge kulturen til at bygge bro mellem forskellige målgrupper og interesser, som f.eks. kan bidrage til at løfte sundhed, bosætning, integration m.m.
- øge samt prioritere eksisterende ikke-kommercielle kulturtilbud til børn og unge inden for f.eks. dans, cirkus, musik, litteratur, kunst og teater
- udvikle og styrke samarbejdet på tværs af kommunens forvaltninger og indgå i tværfaglige indsatser, hvor kulturen kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer inden for f.eks. sundhed og trivsel, bosætning og integration
- arbejde for at etablere forpligtende samarbejder på tværs af skoler, dagtilbud og kulturaktører, så alle børn i Skive Kommune møder kunst og kultur i både skole- og institutionslivet og i fritiden
Det opnås ved
- at kommunens kulturinstitutioner og andre kulturaktører opsøger og afsøger nye muligheder for at komme flere borgere i alle aldre i møde
- at styrke samarbejdet om nye midlertidige kulturoplevelser, f.eks. pop-up kunst, musik og scenekunst, der møder borgerne, hvor de mindst venter det
- at kommunen bakker op om og tilbyder økonomisk støtte til udvalgte initiativer, der vægter nye målgrupper, herunder med særligt fokus på børn
- at understøtte møder mellem skoler, dagtilbud, klubber og udøvende kunstnere, f.eks. via initiativer som Huskunstnerordningen og LegeKunst
- at skabe bedre vilkår for billedkunstundervisning bl.a. gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og samarbejde om forløb indenfor kunst og kultur til skole- og dagtilbud f.eks. via Læringsportalen
- at tilstræbe en yderligere eksponering af Museum Sallings store kunstsamling, så den bliver mere tilgængelig
Vidste du at:
Vidste du at:
Vidste du at:
Vidste du at:
Vidste du at:

3 STYRKET SAMMENHÆNGSKRAFT
KULTURPOLITIKKEN SKAL STYRKE SAMMENHÆNGSKRAFTEN
… FORDI KULTUR STYRKER FÆLLESSKAB OG SAMARBEJDE
Kunsten og kulturlivet skal være med til at styrke den lokale tilknytning, stolthed og sammenhængskraft. Det kan foregå i fællesskabet i lokalområdet eller via projekter og samarbejder på tværs af kulturelle aktører i kommunen.
Kulturpolitikken vil understøtte, at frivillige, foreninger, kulturaktører og institutioner også aktivt arbejder med involverende kulturaktiviteter og oplevelser, der øger bevidstheden om tilknytning og samhørighed på Skiveegnen.
Kunst og kultur skal være med til at forbinde Skiveegnen med sin omverden - til inspiration for kulturlivet i kommunen. Sammenhængskraft og samarbejde skal være udgangspunkt for større og stærkere projekter, der også går på tværs af kommune- og landegrænser, og Skive Kommune skal indgå aktivt i kulturelle samarbejder, hvor egnens kulturelle styrker vises for omverdenen, samtidig med at egnen nyder gavn og inspireres udefra.
Skive Kommune vil:
- udbygge nuværende kulturelle samarbejder på tværs af aktører, aldre og kommunegrænser
- drage nytte af de fællesskaber, der indgås i, og inddrage lokale aktører til fortsat læring og udvikling
- støtte nye tværgående samarbejder, herunder også samarbejder med sundhedssektoren, erhvervslivet, skole- og dagtilbud m.m.
- styrke kendskabet mellem aktører for at fremme samarbejde og løfte projekter, der ellers ikke ville være mulige
- støtte op omkring brugerdrevne fællesskaber, der styrker den lokale forankring
- understøtte kulturtilbud til børn indenfor alle kulturelle genrer samt styrke foreningslivet og kulturdeltagelsen for unge i alderen 15-27 år
Det opnås ved:
- at kommunen deltager aktivt i kulturelle fora, der arbejder regionalt, nationalt og internationalt, samt indgår i relevante større kulturelle satsninger på tværs af kommunegrænser
- at der prioriteres midler til udvikling af tværgående kulturelle samarbejder og dermed skabe grundlag for at afholde større kulturelle arrangementer
- at der støttes op om møder mellem kulturaktører, frivillige og foreninger
- at lade de kommunale institutioner gå foran og tage initiativ til at styrke tværgående samarbejder, der fremmer kulturpolitikkens ambitioner
- at Skive Kommunes kulturinstitutioner samarbejder inden for f.eks. skole- og dagtilbud-, social-, sundheds-, bosætnings-, integrations- og beskæftigelsesområdet
- at understøtte nye samarbejder og partnerskaber mellem kulturaktører og erhvervsliv, herunder også at stimulere pop-up-kultur i tomme butikker
- at gøre det lettere at understøtte de frivilliges initiativer på kulturområdetat Kulturelt Samråd Skive er bindeled mellem de kulturelle foreninger og institutioner og tilbyder rådgivning, kurser, workshops, netværksmøder og kulturprisuddelinger
- at Kulturelt Samråd Skive er bindeled mellem de kulturelle foreninger og institutioner og tilbyder rådgivning, kurser, workshops, netværksmøder og kulturprisuddelinger
- at Skive Kommune aktivt bidrager til fortællingen om egnen, dens kultur og kulturhistorie og sætter fokus på kulturens mangfoldighed i samarbejde med Destination Limfjorden
- at understøtte Låneriget ved Skive Bibliotek, som forbinder, varetager og fremmer oplysning
Vidste du at:
Skive Kommune deltager i kultursamarbejder både via en europæisk kulturpolitik, en national kulturaftale og et kultursamarbejde mellem otte kommuner i Midt- og Vestjylland
Vidste du at:
Skive Kommune deltager i BUM, som er et netværk for børne- og ungekultur i Region Midtjylland, hvor der arbejdes for at sikre alle børns ret til at møde kunst og kultur.
Vidste du at:
Kulturelt Samråd Skive fungerer som paraply for de kulturelle aktører og foreninger. Med en aktivitetspulje ydes der startstøtte og sikrer nyskabende aktiviteter.
Vidste du at:
Skive har en lang tradition for et stærkt musikmiljø. Skive Musikskole deltager i et samarbejde med Holstebro, Viborg og Herning omkring MGK MidtVest (Musikalsk Grundkursus), hvilket skaber rammer med gode udviklingsmuligheder for talenter. Undergrundsforeninger som NÆST, KULT’en og Drivhuset bakker op omkring indsatsen med at spotte de ”næste” store navne, der kan nå de nationale musikscener.
Vidste du at:
Museum Salling har en enestående samling af kunst fra midten af 1800-tallet og frem til i dag. Museet arbejder desuden på tværs af kommunegrænser om udstillinger, events og vidensdeling.
Vidste du at:
Skulpturlandsby Selde har deltaget i mange samarbejder på tværs af regionen med f.eks. Aarhus Kunstakademi og Kulturhovedstaden Aarhus 2017. Selde besøges hvert år af mange arbejdende kunstnere og kunstinteresserede.

4 EGNENS IDENTITET
KULTUREN SKAL STYRKE EGNENS IDENTITET
… OG KULTURENS FLAGSKIBE SKAL UDGØRE EGNENS KULTURELLE RYGRAD
Kulturen skal fremme udviklingen af den lokale bevidsthed og identitet, og derved styrke stoltheden over Skiveegnen. Det er vigtigt, at borgere i Skive Kommune møder det, egnen er rundet af – og det, der er særligt for den tid, vi lever i nu. Alle bidrager til at fortælle historien om alt det Skiveegnen kan og har.
Skiveegnen har en række stærke kulturelle flagskibe og et bredt udbud af lokale initiativer indenfor kunst, kultur, litteratur, musik, artisteri og teater, som tilsammen udgør egnens kulturelle rygrad.
Kulturpolitikken skal være med til at skabe gode vilkår, så de kulturelle flagskibe kan udfolde deres potentialer og blive endnu tydeligere i det nationale kulturelle landskab. Flagskibene har en særlig forpligtelse til at formidle egnens kultur og kulturarv med udgangspunkt i den styrke og DNA, der former egnen.
Skive Kommune vil:
- arbejde særligt med at synliggøre udvalgte flagskibe, som skal styrke egnens identitet indenfor kunst, kultur, musik, artisteri, litteratur og teater
- styrke de historiske steder, der repræsenterer Skiveegnens kulturarv
- understøtte mødet mellem alle kommunens borgere og egnens kulturelle flagskibe, fordi kendskab giver ejerskab
- understøtte netværk der skaber udvikling af kulturelle initiativer
- bidrage til at tydeliggøre sammenhængen mellem historie, natur og kunst, som er særligt fremtrædende på egnen
Det opnås ved:
- at understøtte musikken og Skive Musikskole med afsæt i det tydelige spor, som den rytmiske musik har sat på Skiveegnen
- at arbejde for en anerkendelse af Knudeklint på Fur under UNESCO Verdensnaturarv for unikke naturseværdigheder
- at understøtte det kulturhistoriske område, hvor især Jenle og Spøttrup Borg skal udvikles og styrkes samt indgå stærkere i oplevelsesøkonomien
- at indarbejde de kulturelle flagskibe i en turismemæssig sammenhæng og formidle og synliggøre dem i samarbejde med Destination Limfjorden
- at styrke den litterære kulturarv, som er et af Skiveegnens mest værdibærende flagskibe
- at understøtte indsatser omkring litteraturen som et middel til dannelse, oplysning og formidling med forankring ved blandt andet Skive Bibliotek
- at understøtte en fortsat udvikling af Ørslev Kloster som et aktivt kulturelt samlingssted.
- at bidrage til at kunstområdet i højere grad kan udnytte sine potentialer, herunder Museum Sallings enestående samling af kunst fra midten af 1800-tallet og frem til i dag
- at bidrage til udviklingen af lokale kulturelle initiativer og sammenslutninger inden for kunst, kultur, musik, dans, artisteri, litteratur og teater
Vidste du at:
Ørslev Kloster er et nationalt mindesmærke, et anerkendt arbejdsrefugium og et af Nordens bedst bevarede nonneklostre. Klosteret gennemførte et omfattende restaurerings- og udviklingsprojekt i 2021-2023, som har sikret dets enestående funktion, kulturhistorie og atmosfære. Klosteret bidrager til en kommune i balance ved at levere stærke kulturtilbud i kommunens østlige del
Vidste du at:
Den litterære kulturarv på Skiveegnen hviler i særlig grad på Jeppe Aakjærs værker. Værkerne omfatter dels naturlyrik og dels angreb mod social ulighed, og er derfor særligt relevant for den forsatte udvikling af det danske demokrati og i indsatsen omkring FN’s 17 Verdensmål. Jeppe Aakjærs forfatterskab er forankret på Jenle, som er hjemsted for Danmarks største litteraturselskab Aakjærselskabet. Jenles bygninger ejes af Skive Kommune, og stuehuset gennemgår en totalrenovering i årene 2022-2024. Der arbejdes på at realisere en helhedsplan for Jenle med fokus på formidlingen af Jeppe Aakjærs forfatterskab, liv og virke.
Vidste du at:
Spøttrup Borg er Danmarks bedst bevarede renæssanceborg. Borgen fungerer som museum og turistattraktion, hvor der om sommeren blandt andet er levendegørelse med middelaldermarked, håndværk og middelalderkampe. Borgen har potentiale til at blive et must see for turister, og der er iværksat et flerårigt udviklingsprojekt, som skal skabe større kendskab til dens historiske betydning og unikke ramme.
Vidste du at:
De 55 millioner år gamle fossiler er en unik perle på Fur. Der arbejdes på at opnå anerkendelse fra UNESCO, og i 2013 blev Knudeklint på Fur og Hanklit på Mors optaget på Kulturarvsstyrelsens tentativliste over mulige emner til UNESCO Verdensnaturarv for unikke naturseværdigheder.
Vidste du at:
Musik er omdrejningspunktet, når gæster strømmer til Skive Festival, Sundsøre Festival, Skive Lykke Festival og en række mindre musikfestivaler – foruden koncerter i Kulturcenter Limfjord, Skive Theater og Drivhuset. Skive Musikskole arrangerer også adskillige koncerter hvert år og afholder en årlig Børnehavemusikfestival.
Vidste du at:
Skive Theater i Skive midtby har mere end 125 år på bagen og byder bl.a. på teater, koncerter og stand-up. Skive Theater samarbejder tæt med KulturCenter Skive og teatrets faste brugere Skive Jazz Klub, Skive & Omegns Teaterkreds og KULT’en.
Vidste du at:
KulturCenter Skive med 500.000 besøgende hvert år er omdrejningspunkt for kulturarrangementer, koncerter, foredrag, teater og film – herunder ArtCinema samt badeland og motionsfaciliteter. Desuden råder KulturCenter Skive over moderne konferencefaciliteter.
Vidste du at:
Skive Bibliotek skaber rammer for at danne os som mennesker gennem viden, kultur, oplevelser og socialt samvær. Udover traditionelle biblioteksopgaver afholder biblioteket utallige arrangementer og aktiviteter med henblik på oplysning og dannelse. Huset er hjemsted for en række foreninger og fællesskaber. Biblioteket arbejder for mental sundhed og trivsel, og har blandt andet etableret over 50 læsegrupper og guidet fælleslæsning for borgere med forskellige udfordringer.
Vidste du at:
Rødding har tilegnet en hel festival til æblet, nemlig den årligt tilbagevendende Æblefestival. Her samles æbleentusiaster og sætter blandt andet de gode klimaløsninger på dagsordenen. Festivalen samler egnen og styrker områdets identitet.
Vidste du at:
Nordens største træskibesejlads ’Limfjorden Rundt’ hvert år i uge 37 besøger hele to havne i Skive Kommune. Op mod 65 gamle erhvervsfartøjer samles i dysten.

5 KULTURENS SYNLIGHED
KULTURPOLITIKKEN SKAL STYRKE KULTURENS SYNLIGHED
… FORDI KOMMUNIKATION FORBINDER, TILTRÆKKER OG OPLYSER
Kommunikation er blandt de vigtigste værktøjer til at understøtte indsatsområderne i kulturpolitikken. Kommunikation skaber fællesskab indadtil og synlighed udadtil og formidler de aktive kulturmiljøer, tværgående samarbejder og kulturelle flagskibe, der sammen bidrager til udvikling, identitet og sammenhængskraft i kommunen.
At udbrede kendskabet til Skiveegnens kulturliv og gøre den relevant for flere kræver en kontinuerlig indsats, hvor alle kulturens aktører bidrager. Synliggørelse er mere end markedsføring – den skabes også igennem det gode samarbejde, den spændende oplevelse, det givende netværk, det stærke fællesskab og den positive fortælling.
Kulturen på Skiveegnen skal ikke blot synliggøres for kommunens borgere, men også for gæster fra ind- og udland i samarbejde med turismens aktører med henblik på at skabe yderligere vækst og interesse for egnens kulturelle kvaliteter og hermed øge områdets tiltrækningskraft.
Skive Kommune vil:
- tilbyde egnens borgere og gæster et overblik over og et øget kendskab til kulturlivet på Skiveegnen gennem en overordnet kommunikationsplatform
- bidrage til sammenhængskraften på Skiveegnen ved at fremhæve gode historier om begivenheder og projekter, som understøtter indsatser omkring fællesskab, tværgående samarbejder og samskabelse
- styrke ejerskab, engagement og fællesskab i kulturlivet blandt kulturbrugere og aktive kulturaktører. Det skal være nemt at møde netop den aktør, der deler ens interesser
- forsøge at skabe interesse, så kommunens kulturaktører og borgere er med til at fortælle de gode historier fra kulturlivet og støtte op om egnens identitet
Det opnås ved:
- at prioritere og udvikle en fælles kulturkalender samt opfordre kulturaktører til at synliggøre deres kulturelle fritidsaktiviteter på Socialkompas Skive
- at samarbejde med Destination Limfjorden om synliggørelse af Skive Kommunes attraktioner og kulturtilbud
- at bibeholde kommunikationsindsatsen via relevante digitale og analoge medier
- at tilbyde et overblik over de markedsføringskanaler og lokale medier, som kulturaktører kan anvende i markedsføringen af deres arrangementer og tilbud (f.eks. Skiveportalen, Socialkompas, infotavler, lokalmedier, plakatstandere, m.m.)
- at tilbyde kompetenceudvikling til kulturaktører og foreninger i markedsførings- og kommunikationsværktøjer på både praktisk og strategisk niveau gennem Kulturelt Samråd Skive
Skive Kommune: Idrætsfaciliteter i topklasse
Selvorganiserede aktiviteter uden for foreningerne
Flere og flere borgere benytter sig af den selvorganiserede idræt, som deres primære tilgang til motion og bevægelse. Fleksibiliteten og den uforpligtende tilgang er tiltrækkende og det samme er naturoplevelserne, som mange af de selvorganiserede idrætter rummer.
Skive Kommune vil sikre borgernes adgang til motion og bevægelse, uanset om dette sker indenfor den organiserede eller selvorganiserede idræt. Det kræver understøttelse, oplysning og overblik over de forskellige rum og faciliteter, som den selvorganiserede idræt benytter sig af.
I Skive Kommune vil vi
- fremme den selvorganiserede idræts muligheder for især udendørs facilitetsadgang og øge informationsgraden om idrætsfaciliteter og foreningsmuligheder.
Det opnår vi ved
- et fokus på udvikling af rammer til idrætsaktiviteter i naturen og byens rum, som henvender sig både til organiseret og selvorganiseret idræt.
- at øge synligheden af kommunens udendørs muligheder for idræts- og fritidsaktiviteter.
- at understøtte samarbejde mellem idrætsforeningerne og den selvorganiserede idræt.
- at understøtte opstart af de selvorganiserede aktiviteter, hvor det er muligt.

Talentarbejde
Skive Kommune arbejder målrettet med talentudvikling. Talentudvikling og eliteidræt handler om at skabe gode miljøer, hvor udøverne får de bedste vilkår og optimale forhold for at lykkes med deres idræt og ungdomsliv og begå sig både nationalt og internationalt i et langsigtet perspektiv. Talentudviklingen skal foregå på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde, hvor elitesport går hånd i hånd med uddannelse, arbejde og fritid.
Samarbejdet mellem Skive Kommune, folkeskoler, ungdomsuddannelser, foreninger, specialforbund og Team Danmark skal forsat styrke en strukturel forankring og udvikling af talent- og elitemiljøer i forenings- og uddannelsesregi.
I Skive Kommune vil vi
- skabe de bedst mulige rammer for talentudvikling og eliteidræt.
Det opnår vi ved
- et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med Team Danmark.
- at styrke talentudviklingsmiljøer og foreninger via strategisk, organisatorisk og praktisk samarbejde mellem kommune, forbund, foreninger, ungdomsuddannelser og skoler.
- at prioritere økonomisk støtte til udvalgte talentudviklingsmiljøer og foreninger med fokus på træneruddannelse, foreningsudvikling samt lokaler og aktiviteter.
- at danne støttestrukturer, som hjælper talenterne med at opnå balance mellem job, uddannelse, sport og socialt liv, samtidig med at de konkurrerer på højt niveau og forbliver idrætsaktive så længe som muligt.
Team Danmark Elitekommune
Bevæg dig for Livet
Sundhed handler også om trivsel, velvære, livskvalitet og de miljøer, der omgiver os. Der sker noget, når vi bevæger os: Humøret stiger, stressen falder og vi får mere overskud til os selv og dem omkring os. At være fysisk aktiv og bevæge sig sammen i et trygt, ligeværdigt og forpligtende fællesskab i den organiserede foreningsidræt eller at deltage i selvorganiserede aktiviteter medvirker til sundhed og trivsel for alle.
Bevæg dig for livet er en partnerskabsaftale og et fælles visionssamarbejde indgået med DGI og DIF i 2017 med en tydelig vision for idrætsområdet i Skive i 2025.
- Det overordnede mål er, at 50% af kommunens borgere er aktive i foreningsregi – svarende til 1947 flere medlemmer.
- Derudover vil vi arbejde for at 72% af borgerne i Skive kommune er fysisk aktive – svarende til 902 flere.
Bevæg dig for Livet arbejder for at give børn, unge og voksne rig mulighed for at bevæge sig i aktive fællesskaber i kommunens mange foreninger. Uanset om bevægelsen er på konkurrenceniveau eller for det hyggelige fællesskab.
I Skive Kommune vil vi
- fortsat indgå i DGI og DIF’s fælles visionssamarbejde Bevæg dig for Livet og bakke op om de fastsatte målsætninger.
- understøtte og videreudvikle attraktive foreningstilbud.
- fortsat skabe attraktive og fleksible muligheder for idræt og bevægelse for alle - både i foreninger og på egen hånd.
Det opnår vi ved
- at støtte aktivitetstilbud for hele familien, så både børn, unge, voksne og ældre har mulighed for at dyrke idrætsfællesskabet på samme tid og sted og motiveres til livslang fysisk aktivitet og idrætsdeltagelse.
- at etablere partnerskabsaftaler, hvor bevægelsesaktiviteter sker i samarbejde med og mellem lokale aktører, foreninger, institutioner, virksomheder m.fl.
- at styrke synligheden og udbuddet af idræts- og bevægelsestilbud til alle borgere.
- at understøtte lokalområderne til at skabe bevægelsesaktiviteter, som fremmer bevægelsesglæden blandt områdets indbyggere.

Synlighed af fritids- og idrætsarrangementer
Det skal være nemmere for borgerne at involvere sig i fritids-og idrætslivet og møde netop den forening, som deler deres interesser. Skive Kommune ønsker derfor at skabe gode betingelser for, at foreningerne og de selvorganiserede aktører kan synliggøre sig selv og deres aktiviteter.
Synlighed er en fælles opgave, som hviler på de lokale foreninger og aktører, samvirkerne og samrådene og Skive Kommune. Kommunikation er blandt de vigtigste værktøjer, når nye aktører, tilflyttere og tilskuere skal indbydes til egnens mange fritidstilbud og idrætsevents.
I Skive Kommune vil vi
- sikre egnens beboere og gæster et overblik over og et øget kendskab til fritids- og idrætslivet på Skiveegnen.
- fortsat tilbyde en gratis forenings- og fritidsportal, hvor foreninger kan indsætte informationer, som er tilgængelige for alle interesserede.
- fortsat tilbyde en gratis arrangementsportal, så foreninger og selvorganiserede aktører kan dele deres offentlige arrangementer.
- styrke ejerskab og engagement i foreningslivet ved bl.a. at bidrage til at sprede de gode historier.
Det opnår vi ved
- at øge kendskabet til Fritidsportalen, hvor alle kan søge informationer om foreninger i Skive Kommune, og hvad de tilbyder af aktiviteter samt en oversigt over indendørs idrætsfaciliteter.
- at øge kendskabet til Skiveportalen, hvor oplysninger om tilbud og arrangementer kan ses for alle interesserede.
- at tilbyde et overblik over de markedsføringskanaler og lokale medier, som aktører kan anvende i markedsføringen af deres arrangementer på kommunens hjemmeside.
Implementering og opfølgning
Skive Kommune understøtter, hvor det er relevant, og alle samvirker, samråd og aktører i fritids- og foreningslivet løfter i forhold til muligheder, potentialer og behov.
Der afholdes to årlige møder i den idrætspolitiske arbejdsgruppe, hvor man løbende vil drøfte indhold, som relaterer sig til politikken.
Borgere i Skive Kommune er altid velkomne til at indsende nye idéer, input, opfordringer eller forslag, der kan hjælpe til at omsætte politikken til konkrete handlinger.
