Deltidspladser i vuggestuer og børnehaver

Retningslinjer for deltidspladser i vuggestuer og børnehaver.

Hvem kan få en deltidsplads i vuggestuer og børnehaver?

Forældre med børn i kommunale daginstitutioner kan vælge en deltidsplads på 30 timer indenfor institutionens åbningstid.

Hvordan vil du bruge deltidspladsen?

Der kan ændres til deltid med en måneds varsel til den 1. i en måned ved at kontakte Pladsanvisningen.

Forældrene aftaler med institutionen at placere de 30 timer inden for institutionsåbningstid. Der er tale om ugentlige moduler – spredt over 1 uge. Det er ikke muligt at opspare tid fra uge til uge.

Deltidsperioden skal minimum have en varighed på 3 måneder – ellers opkræves for en fuldtidsplads for hele perioden.

Institutionen kan bede jer om at aflevere en 4 ugers plan.

Forældre på barsel kan søge om deltid i en kortere periode.

Se retningslinjer og ansøgningsskema vedrørende deltid i forbindelse med barsel.

Ændringer af deltidsplads

Der kan meldes på fuldtid igen med 1 måneds varsel til den 1. i en måned ved at kontakte Pladsanvisningen. Dog kan forældre med begrundelse i arbejde eller kursus ændre med en uges varsel. Hvis dit barns fremmøde overstiger 30 timer pr. uge ophører deltidsmodulet med tilbagevirkende kraft. Der vil blive opkrævet for en fuldtidsplads i hele perioden.

Takst for deltidsplads

Se taksten for en deltidsplads i vuggestue og børnehave