SSP og gademedarbejdere

SSP

SSP – er det tværfaglige samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi. SSP forebygger børn og unges ungdomskriminalitet.

SSP samarbejdet er i Skive Kommune delt i SSP fritidsvejlederordningen (for elever fra Grundskolen) og SSP+ (for unge +15 årige).

SSP netværket i Skive

SSP i Skive Kommune er et netværk med mange aktører - Se kontaktliste for SSP. Alle kommunens skoler og ungdomsuddannelser har hver en fritidsvejleder/studievejleder der indgår i SSP samarbejdet. Derudover deltager den lokale forebyggelsesbetjent, ungerådgiver fra familieafdelingen, rusmiddelkonsulent, fritidsmentor m.fl.

SSP-samarbejdet sigter på tre former for indsatser:

Den generelle indsats rettes mod alle børn og unge f. eks i form af undervisning i skoler og klubber. (Handleplan)

Den specifikke indsats sættes ind over for grupper, der har været på kant med loven eller viser tegn på risikoadfærd. Indsatsen er ofte særlige projekter af forskellig karakter.

Den individorienterede indsats rettes mod den enkelte unge, som har begået kriminalitet eller er ude i et misbrug af rusmidler. Her vil der ofte være tale om egentlige behandlingsforløb.

Leder SSP & kriminalpræventiv forebyggelse i Skive Kommune Jan Snejbjerg Jensen

Telefon: 40903949

Gademedarbejdere

Gademedarbejderteamet består af tre opsøgende gademedarbejdere. Gademedarbejderne arbejder ud fra Ungdomsskolen Skive. De tilbyder råd og vejledning til børn, unge og forældre.

Støtte og vejledning til unge mellem 10 og 25 år

Gademedarbejderne tilbyder forskellige indsatser for unge mellem 10 og 25 år der har risikoadfærd tæt på livet.

Eksempler på indsatser:

  • Råd og vejledning om alt fra personlige problemer, økonomi, boligsituation til job- og uddannelsesmuligheder.
  • Brobygning til hjælp
  • Hjælp til at finde vejen ind i relevante tilbud og positive fællesskaber
  • Idræts- og aktivitetstilbud med andre unge i samme situation

Gademedarbejderne har vidt forskellige baggrunde, uddannelser og forudsætninger, men fælles for os alle er vores anerkendende måde at opbygge relationer med de unge på.

Gademedarbejderne kan kontaktes på tlf. og mail:

SSP handleplan for skoler

Skive Kommunes handleplan for skoler (børn/unge 0-18 år)

Indstilling til Vester Vandet feriekoloni

Indstilling må kun foretages af lærer, fritidsvejleder eller socialrådgiver. Kun 1 barn pr. indstilling.