Find din bolig på Skiveegnen

I Skive Kommune er der mange muligheder for at finde et hjem, der passer til dig. Du kan bo tæt på byliv og butikker eller vælge livet i en mindre by eller på landet med naturen tæt på.

Bo i Skive by

Skive ligger ved Limfjorden med Krabbesholm Skov mod øst og Skive Å gennem byen. Her kan du bo tæt på byens tilbud og samtidig have fjord, skov og grønne områder lige i nærheden.

Bo i en landsby eller på landet

I Nordfjends, på Salling og på Fur finder du mindre byer og landsbyer med lokale fællesskaber. Her er der plads til hverdagslivet, naturen er tæt på, og der er kort vej til kysten.

Uanset hvor i kommunen du bor, er der højst 12 kilometer til den nærmeste kyst.

Byggegrunde - Vil du bygge selv?

Drømmer du om at bygge dit eget hjem? I Skive Kommune finder du byggegrunde i både byen, landsbyerne og tæt på naturen.

Her kan du skabe et hjem, der passer til dig og din familie. Flere steder ligger byggegrundene i attraktive områder, hvor nye boliger og nye naboer er med til at skabe spirende lokalsamfund.

Byggegrunde til salg Send din byggeansøgning

Ejerboliger - Vil du købe?

Drømmer du om at købe bolig på Skiveegnen? På Skiveegnen kan du finde et sted at bo, der passer til dig og din hverdag.

Du kan vælge livet i Skive by, hvor du er tæt på butikker, kultur og aktiviteter. Eller du kan slå dig ned i et af egnens mange landsbysamfund, hvor der er plads, nærhed og et stærkt lokalt fællesskab.

Læs mere om livet i Skive by eller bliv introduceret til en række af vores skønne landsbyer 

Boligmarkedet på Skiveegnen

Du kan se boliger til salg på de forskellige boligportaler eller kontakte en lokal ejendomsmægler.

Vil du vide mere om boligmarkedet i Skive Kommune, kan du finde fakta og information i KommuneGuiden.dk.

Gå til KommuneGuiden.dk

Lejeboliger - Vil du leje?

Vil du hellere leje end købe, er der også gode muligheder på Skiveegnen. Du finder både almene boliger og private lejeboliger rundt om i kommunen.

Du kan søge efter en bolig hos de lokale boligorganisationer og private udlejere. Det kan også være en god idé at kigge i lokale Facebookgrupper og på de landsdækkende boligportaler.

Senest opdateret 29-10-2026