Fursundegnen

Fursundegnen ligger i det nordlige Salling og består af landsbyerne Selde, Åsted, Junget og Thorum. Her er fjorden og naturen tæt på, og kunst, kultur og et stærkt fællesskab er en del af livet på egnen.

Vand til alle sider

Landsbyerne Selde, Åsted, Junget og Thorum udgør Fursundegnen og ligger i det nordlige Salling. Her er du omgivet af vand, og Limfjorden indbyder til både badning, vandsport og fiskeri. Hinnerup Å inviterer til kano og kajaksejlads og Grynderup Sø, Elkær Sø og Brokholm Sø, er alle, med spændende og til tider sjældne fuglearter, et sandt naturmekka.

Kunst, skulpturer og en cirkusfabrik

Fursundegnen består af en masse små foreninger med hver deres aktiviteter, som byder på både kunst og kultur. Her finder du både cirkusfabrik, middelalderborg, galleri, arkiv, musikfestival, revy og forskellige former for udendørs kunst. Når du bevæger dig rundt i landsbyerne, kan du fornemme, hvordan kunst- og skulpturprojekterne har sat deres præg.

Et kærligt naboskab

På Fursundegnen kender man hinanden. Det kan være fra den årlige rundboldturnering, Valborgaften, Fursundløbet eller Dagli’Brugsen, som er områdets dagligvarebutik, der med to årlige fællesspisninger også er et samlingssted. Der er et stærkt sammenhold i landsbyerne og lysten til at gøre en indsats er kendetegnende for hele egnen. Her hjælper man sin nabo – og naboens nabo.

Natur

Naturen har stor betydning for området og bruges flittigt af alle til et væld af friluftsaktiviteter.


Teksten er udarbejdet i samarbejde med Fursundegnen.

Er du tilflytter eller overvejer du at flytte til Fursundegnen?

Senest opdateret 12-10-2026

Fursundegnen - og afstande til....

  • Limfjorden - 0-5 km
  • Fur - 5 km
  • Nykøbing Mors - 25 km
  • Skive - 26 km
  • Viborg - 57 km
  • Holstebro - 59 km
  • Vesterhavet - Nørre Vorupør 61 km
  • Silkeborg - 87 km
  • Aalborg - 89 km
  • Aarhus - 122 km

Flyt til området