Hem

Hem ligger kun ca. fire kilometer fra Skive. Her bor knap 600 mennesker tæt på både natur og by. Omkring Hem finder du åbne marker, små skove og grønne områder.

På det frodige Østsalling 

Hem ligger på det frodige Østsalling omkring fire kilometer fra Skive. Egnen er præget af landbrug og enkelte småskove og lunde i lavningerne. Det tager under en halv time at cykle ad den gamle, nedlagte Vestsallingbane ind til Skive by. Denne sti kan også benyttes på gåben.  

‘Landsbyen i nærheden’ 

Der er knap 600 indbyggere i Hem. Men når der er fællesspisning til borgermøderne, dukker der ofte omkring 200 mennesker op. Det er også borgerne, der selv har etableret et korps af by-pedeller, der vedligeholder byens grønne arealer. Byens motto er ‘Landsbyen i nærheden,’ som dels henviser til beliggenheden tæt på Skive by, dels til det sociale liv og sammenhold i byen.

Optimale rammer for børne- og foreningsliv

Der bor mange unge familier med børn i Hem, og her er både skole, børnehave, dagpleje og fritidsordning.  Der er et meget aktivt foreningsliv, en del forretninger, småerhverv og kunsthåndværk. Omkring skolen, hallen, børnehaven og købmanden midt i byen er der dejlige aktivitets-, lege- og opholdområder.

Fra jernalderens tid 

Store linde- og bøgetræer omkranser byens gamle kirke fra 1150. Og Hems historie kan spores tilbage til den sene jernalder. I forbindelse med en udgravning fandt man resterne af en stor vikingegård nær kirken. Byen er vokset stødt siden 50’erne.


Teksten er udarbejdet i samarbejde med Hem Borgerforening.

Er du tilflytter eller overvejer du at flytte til Hem?

Senest opdateret 12-10-2026

Hem - og afstande til....

  • Skive - 6 km
  • Limfjorden - 7 km
  • Nykøbing Mors - 29 km
  • Viborg - 35 km
  • Holstebro - 37 km
  • Silkeborg - 68 km
  • Aalborg - 97 km
  • Aarhus - 101 km

Flyt til området