Hjerteklyngen - Nr. Søby, Højslev og Dommerby

Nr. Søby, Højslev og Dommerby ligger som tre byer på stribe tæt på Skive og Limfjorden. Her er naturen tæt på med skov, eng, å og fjord. Sammen danner de tre byer Hjerteklyngen.

Hjerteklyngen - tre byer på stribe

Nr. Søby, Højslev og Dommerby, tre byer på stribe med en attraktiv beliggenhed tæt på Limfjorden og med kort afstand til Skive og Viborg. Her finder du både skov, eng, å og inderfjord. Fællesskab, bevægelse og opbakning er kendetegnende for byerne, som har en fælles vision for udvikling med ’Hjerteklyngen’.

Levende halmiljø

Området har et rigt foreningsliv og et levende halmiljø. Her er blandt andet mulighed for fodbold, håndbold, badminton, tennis, padel, squash, gymnastik, krolf og svømning. Her mødes mennesker i alle aldersgrupper og dyrker fællesskabet til sport, fællesspisning eller i friluftsbad. Det stærke sammenhold skaber trygge rammer for lokalsamfundet.

Gode rammer for familielivet

To skoler, tre børnehaver og et bredt udvalg af dagplejere vidner om at Nr. Søby, Højslev og Dommerby er et børnerigt område. Her er gode faciliteter for børnefamilier med legepladser – og flere på vej. Der er gode cykelstier, der gør det sikkert at færdes på cykel i området. Der går også bus og tog igennem området.

Aktivt byliv og mange events

Den lokale slagter er landskendt og har vundet mange medaljer, mens kroen med sine særlige menu- og vinaftener skaber helt specielle madoplevelser. Her findes også to dagligvarebutikker og flere specialbutikker. Søby Højslev Arena er samlingspunkt for en række events, og borgerforeningen inviterer hvert år til Running Dinner, fastelavnsfest, Sankt Hans, juletræsfest, Lokaldysten mm. - ofte båret af mange frivillige.


Teksten er udarbejdet i samarbejde med Hjerteklyngen - Søby-Højslev & Dommerby Borgerforening.

Er du tilflytter eller overvejer du at flytte til Hjerteklyngen?

Senest opdateret 12-10-2026

Hjerteklyngen - og afstande til....

  • Limfjorden - 0-4 km
  • Skive - 4 km
  • Viborg - 23 km
  • Holstebro - 47 km
  • Hobro - 47 km
  • Silkeborg - 60 km
  • Aalborg - 87 km
  • Aarhus - 99 km

Flyt til området