Boringsnære beskyttelsesområder

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er områder omkring de større vandværkers boringer, som man vil sikre mod forurening.

Om BNBO

I BNBO er grundvandets strømningstid mod indvindingsboringerne kort. BNBO skal medvirke til at vinde tid og dermed give mulighed for at afværge en eventuel forurening.

I Skive Kommune er BNBO beregnet af Miljøstyrelsen, og områderne forventes at blive udpeget i en bekendtgørelse i løbet af 2018.

Se "Aftale om pesticidstrategi 2017-2021 fra 21. april 2017" (PDF-fil)

I BNBO er det muligt at give påbud efter miljøbeskyttelsesloven (§ 24 eller § 26a) for at beskytte boringer og dermed drikkevandet mod forurening. BNBO er specielt rettet mod pesticider.

Læs mere om BNBO på Miljøstyrelsens hjemmeside