Du modtager en indberetningsformular
Hvert år i starten af december sender vi et link til indberetningsformularen. Hvis din e-mailadresse er registreret i vores system, modtager du linket pr. e-mail. Ellers sendes det til din digitale post (e-Boks).
Sådan indberetter du
I formularen skal du oplyse:
- Målerstand ved årets begyndelse og slutning.
- Anlæggets samlede vandindvinding i perioden 1. januar til 31. december.
- Eventuel udskiftning af vandmåleren i løbet af året.
Frist for indberetning
Indberetningen skal være modtaget senest 1. februar året efter indvindingsåret.