Må jeg nedsive tagvand i en faskine?

Om du må nedsive dit tagvand i faskine eller ej, afhænger af, hvor din ejendom ligger.

Grundvandet skal beskyttes

I Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til vandværker skal grundvandet beskyttes ekstra godt. Derfor giver vi ikke tilladelse til at nedsive i faskine, når vandet stammer fra:

  • indkørsler
  • arealer, der er sprøjtet med pesticider
  • hustage belagt med tagpap
  • hustage med tagrender og/eller inddækninger af bly, zink, kobber, stål med en zinkbehandling/-galvanisering
  • hustage, der renses med algefjerner

I OSD-områder kan der normalt kun gives tilladelse til nedsivning (infiltration) gennem en vegetationsdækket jordoverflade, regnbed eller lignende.

Vi tillader normalt nedsivning i faskiner i OSD-områder, når blot vandet stammer fra andre typer arealer og tagbelægning end angivet ovenfor.