Erhvervsplaymaker

Skive Kommunes erhvervsplaymaker, May-Britt Hestehauge, er bindeled mellem dagtilbud, grundskoler, uddannelsesinstitutioner.

Erhvervsplaymakeren i Skive Kommune er ansat under Skole- og Dagtilbudsafdelingen. Erhvervsplaymakeren er bindeled mellem dagtilbud, grundskoler, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv med målene om at:

  • udbygge og udvikle samarbejdet om læring mellem grundskole, erhvervsliv og uddannelser 
  • understøtte, at flest mulige elever kommer godt videre i uddannelse og job 
  • erhvervslivet i højere grad involverer sig i læring og dannelse af den ungdom, det får brug for i fremtiden.

Med andre ord faciliterer erhvervsplaymakeren samarbejde på tværs, så børn og unge får et vindue ud i det lokale erhvervsliv gennem praksisnære læringsforløb, virksomhedsbesøg og erhvervspraktik. Der samarbejdes bredt med blandt andre:

  • Fagprofessionelle (lærere, pædagoger m.fl.)
  • UU Skive
  • Ungdomsskolen Skive
  • Business Skive
  • Virksomheder
  • Læringsambassaden
  • Virksomhedsservice (Jobcentret)
  • Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser

Læringsportalen Skive

I Læringsportalen Skive vedligeholder erhvervsplaymakeren eksisterende læringsforløb samt udvikler nye. Herudover er fokus på at få flere virksomheder ind i samarbejder omkring virksomhedsbesøg og Åben Dag- og Skoletilbud.

Få besøg af erhvervsplaymakeren

Kontakt endelig erhvervsplaymakeren, hvis du gerne vil samarbejde på tværs om at hjælpe vores børn og unge godt videre i livet, uddannelse og job. Erhvervsplaymakeren kan hjælpe med både sparring, vidensdeling, idéudvikling og facilitering af de gode kontakter gennem et stort netværk.

Erhvervsplaymakeren sidder i Elværket, men kommer meget gerne på besøg.

Hold dig opdateret

Er du nysgerrig på erhvervsplaymakerens arbejde, kan du få mere information på:

Facebook: https://www.facebook.com/erhvervsplaymakerskive/

Instagram: https://www.instagram.com/erhvervsplaymaker_skive/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/may-britt-hestehauge-11021780/

Læringsportalen Skive

Læringsportalenskive.dk er en ressourcebank for fagprofessionelle inden for skole- og dagtilbud i Skive Kommune.

Praktiksiden

På praktiksitet kan du søge inspiration til praktikplads, og læse mere om de virksomheder, der udbyder praktikkerne. Du kan også finde svar på en række spørgsmål om praktik.