Prisuddeling: Årets Talent og Årets Talentudvikler

Vi ønsker fremadrettet at hylde det stærke talentarbejde med to årlige prisuddelinger til anerkendelse af hele vores talentarbejde i Skive Kommune.

Skive Kommune hylder de lokale talenter og talentudviklere med to priser.

Det flotte talentarbejde frivillige og professionelle udfører i vores lokale foreninger, samt den flid vores lokale talenter udfører deres træning med, sætter Skive Kommune på Danmarkskortet hvert eneste år med en god kombination af gode resultater og positiv omtale.

Vi hylder det stærke talentarbejde med to årlige prisuddelinger til anerkendelse af hele vores talentarbejde i Skive Kommune.

Skive Kommunes Team Danmark-indsats kaldet ”Skive Eliteidræt” har fra 2022, årligt hyldet de ivrige talenter og de hårdtarbejdende foreningsfolk bag talenterne med to priser: ”årets talent” og ”årets talentudvikler”.

Priserne uddeles årligt af Skive Eliteidræt til Skive Kommunes årlige hyldningsfest for de lokale mestre og frivillige. Prismodtagerne modtager diplom, lille gave samt 5000 kroner.

Har du spørgsmål til priserne, kan du kontakte elitekoordinator Mike Isaksen.

Indstillinger skal være elitekoordinator Mike Isaksen i hænde senest fredag i uge 6 via; mdis@skivekommune.dk

Tidligere vindere:

Årets talent 2025: Emilie Fink, Spøttrup MS
Årets talentudvikler 2025: Kim Nedergaard, Skive Taekwondo Klub

Årets talent 2024: Iben Pusle Dahl, Skive AM
Årets talentudvikler 2024: Erik Vagn Madsen, Skive AM

Årets talent 2023: Silje Anne Liborius Jensen, Skive Taekwondo
Årets talentudvikler 2023: Lars Vels, Skive AM

Årets talent 2022: Noah Birk Meissner, Skive AM
Årets talentudvikler 2022: Knud Hansen, Skive AM

Læs mere om Skive Eliteidræt på skive.dk/ELITE

Skive Kommune og Skive Eliteidræts hæderspriser

Årets talent

Årets talent indstilles af foreningerne i Skive, de professionelle klubber, uddannelsesinstitutionerne i Skive eller af foreninger fra andre kommuner med en lokalboende atlet.

Årets talent er en udøver der:

  • Er hårdtarbejdende og seriøs i sin tilgang til idræt, uddannelse og sin omverden.
  • Har potentialet til at blive national eller international topatlet.
  • Har evt. særlige sportslige meritter eksempelvis resultater, udtagelser m.m.
  • Atlet der er vendt tilbage til øverste niveau efter f.eks. langvarig skade el.lign.
  • Er fyldt mindst 15 år i kalenderåret for indstillingen.
  • Den indstillede kandidat skal være bosiddende i Skive Kommune, eller være tilknyttet en lokal forening/klub mens vedkommende går på uddannelse i Skive Kommune.

Der kan udvælges op til 3 nominerede og herefter findes 1 endelig vinder.

Vinderen overrækkes et diplom, en gave, en t-shirt med tryk samt 5000 kr.

Indstillingen sker ved udfyldelse af blanketten ”indstilling til årets talent”

Årets talentudvikler

Årets talentudvikler indstilles af foreningerne, de professionelle klubber eller uddannelsesinstitutionerne i Skive.

Årets talentudvikler er en træner eller leder der:

  • Skaber et udviklende og positivt miljø for atleterne.
  • Skaber muligheder for atleternes personlige udvikling og gode resultater på kort og langt sigt.
  • Viser et særligt potentiale i idrætsmiljøet, og er en inspiration for atleter og andre trænere.

Der kan evt. udvælges 3 kandidater og 1 endelig vinder.

Vinderen overrækkes et diplom, en gave, en t-shirt med tryk samt 5000 kr.

Indstillingen sker ved udfyldelse af blanketten ”indstilling til årets talentudvikler”


Procedure for udvælgelse

Indstillingerne skal være elitekoordinator Mike Daniel Isaksen i hænde via. mail: mdis@skivekommune.dk senest fredag i uge 6.

Indstillingerne behandles af elitekoordinatoren – og herefter udvælges vinderne af Talentrådet (på Talentrådsmødet i februar) inden årets hyldningsfest i marts/april.