Emner, som vi tager op i pårørendegrupperne

Når vi mødes i pårørendegrupperne, så handler det om dig - og ikke om din nære, som er syg eller svækket. Det er vigtigt at understrege, at fokus er dig som pårørende og dine behov og udfordringer

Vi tager forskellige emner op i grupperne. Det handler om at støtte dig som pårørende i at sætte fokus på dine egne ressourcer, grænser og prioriteringer – for at hjælpe dig med at mestre det pres du er i.

Det er den enkelte gruppe, der selv bestemmer hvilke emner I vil tage op. Her er nogle forslag:

  • At være pårørende – nye roller
  • Egenomsorg
  • At holde fast i sig selv
  • Omsorgstræthed
  • Muligheder i kommunen
  • Samarbejde med andre omkring den syge/svækkede
  • Kommunikation og konflikter