GreenLab Skive udvidelse

GreenLab: En grøn og cirkulær industripark ved Kåstrup i Salling

GreenLab er fremtidens grønne industripark for virksomheder, der vil bidrage til den grønne omstilling. Her produceres bæredygtig energi, som skal forsyne parkens virksomheder via en direkte forbindelse. Virksomhederne i parken kan også dele deres overskydende energi og ressourcer med hinanden gennem det unikke SymbiosisNetTM – et intelligent netværk af energi og data. GreenLabs model viser, hvordan forskellige energisektorer kan integreres i et unikt samspil imellem grøn brint, industri og energiinfrastruktur.

Område 1 udgør et areal på 69 ha, hertil er der planlagt for et solcelleområde på 43 ha samt 12 store vindmøller syd for GreenLab Skives område og én stor vindmølle i GreenLab Skive området. Udvidelsen af område 2 udgør et areal på 70 ha.

Læs mere på GreenLab Skives hjemmeside

Herunder kan du blive klogere på udvidelsen

GreenLab område 1

Kort over GreenLab Skives område 1

Nuværende partnere i GreenLab Skive
- Quantafuel
- Danish Marine Protein
- E.ON - Biogas
- Nomi 4S
- Eurowind Energy

Besøg GreenLab Skive

Der er stor forespørgsel på at komme på rundvisning i industriparken og siden 2020 har GreenLab haft en besøgstjeneste, som varetages af lokale ildsjæle. Rundvisningerne ligger på fastlagte datoer, som alle kan melde sig på.

Rundvisningen varer cirka 1 time og inkluderer en kort præsentation af GreenLab og historien bag samt en rundvisning i parken, hvor man på et generelt niveau hører mere om de forskellige virksomheder.

Bemærk venligst, at besøget foregår udendørs og at man ikke kommer ind på besøg hos virksomhederne i parken.