Aftenskoler

Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter, hvortil der er knyttet deltagerbetaling.

For godkendte aftenskoler i Skive Kommune skal der ansøges om timer og aflægges regnskab for at opnå tilskud. Der søges hvert år og fristerne er de samme.

Den frie folkeoplysende virksomhed bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.

For at modtage støtte fra kommunen, skal foreningen være godkendt efter Folkeoplysningsloven.

Folkeoplysningsloven lægger rammen for de foreningernes ret til offentlige lokaler og tilskud, men stiller også nogle krav til foreningernes indhold og vedtægter.

Den frie folkeoplysende virksomhed kan opdeles i to dele:

  1. Den folkeoplysende voksenundervisning
  2. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Det er karakteren af hovedaktiviteten der er afgørende for, om man kan kalde sig en aftenskole eller en forening. I alle tilfælde kræver det en officiel godkendelse af kommunen, inden der kan søges om tilskud til sin folkeoplysende virksomhed.

Den folkeoplysende voksenundervisning

Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen.

Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Alle i Danmark kan oprette en forening, men der kan ikke opnås tilskud og adgang til kommunale faciliteter indenfor folkeoplysningsloven, før foreningen er blevet godkendt af sin hjemstedskommune.

I Skive Kommune er det op til Folkeoplysningsudvalget af afgøre, om en forening lever op til betingelserne for at modtage tilskud som aftenskole efter loven. Det er også Folkeoplysningsudvalget, der sætter retningslinjerne for, hvordan tilskuddet skal fordeles.

Ansøgning om godkendelse af ny aftenskole

Nye aftenskoler, der ønsker tilskud til voksenundervisning eller ønsker at låne kommunale lokaler, skal godkendes af Folkeoplysningsudvalget jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning. For at blive en godkendt folkeoplysende forening i Skive Kommune skal foreningen sende sin ansøgning til Skive Kommune, Folkeoplysningsudvalget, Torvegade 10, 7800 Skive.

Ansøgningen skal indeholde foreningens vedtægter, som er særlig vigtige for de folkeoplysende foreninger. Sammen med vedtægter skal der sendes en plan over de undervisningstilbud aftenskolen ønsker at udbyde. Samtidig skal foreningen oplyse, om der er behov for kommunale lokaler til foreningens aktiviteter, eller om foreningen i øvrigt har nogle udgifter der kan relatere sig til foreningens lokalebrug.

Godkendte foreninger som udøver voksenundervisning efter folkeoplysningsloven skal hvert år den 1. november indsende budget for det kommende år, og den 1. februar fremsende aftenskolens endelige regnskab for det foregående år.

Ansøgningsskemaet for kommende skoleår og afregningsskemaet for overstået skoleår udsendes direkte fra forvaltningen til de godkendte aftenskoler i kommunen.

Efter folkeoplysningsloven ydes der tilskud til almen undervisning, undervisning af voksne med handicaps, instrumentalundervisning, foredrag samt aktiviteter i tilknytning til undervisning. Aftenskolen skal være åben for alle.

Der ydes tilskud til aflønning af lærere og ledere og der aflønnes efter det af Undervisningsministeriet fastsatte løncirkulære.

Der ydes ikke tilskud til:

  • Undervisning, studiekredse og foredrag inden for spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans bortset fra folkedans, motionsgymnastik, og fremstilling af alkoholiske drikke. Det gælder både teoretisk undervisning inden for områderne og udøvelse i praksis.
  • Agitation, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro.
  • Formel kompetencegivende undervisning.

Der er 4 godkendte aftenskoler, som deler sig ud over en bred vifte af undervisning.

De 4 skoler er:

Find oversigter over tilskud, der er udbetalt til den folkeoplysende voksenundervisning siden regnskabsåret 2017 (jævnfør Folkeoplysningsloven).