Regler for shelterpladserne

Her kan du se hvilke regler der gælder på de kommunalt ejede shelterpladser.

1. Reservation giver fortrinsret
Seks af kommunes sheltere kan reserveres på forhånd. Shelterpladsen kan som udgangspunkt frit benyttes, men hvis der kommer gæster som har reserveret shelteret, har de fortrinsret. Det er et krav at bookingbekræftelsen kan fremvises på stedet. Du kan tjekke om shelteret er reserveret via QR koden på stedet eller via nedenstående links.

Følgende kommunale sheltere kan bookes på forhånd:

Harre Vig - Rævehøjvej
Hostrup Strand
Mogenstrup Strand
Nørkærbro Shelterplads
Shelter ved Kybehuse


2. Overnatning

Der må overnattes op til 2 nætter i træk.

3. Vis hensyn til omgivelserne og hinanden
Vis hensyn til plante- og dyrelivet. Vær indstillet på, at der deles om shelterpladsen med andre. Vis hensyn og vær tolerante overfor hinanden.

4. Bål
Bål må kun tændes på bålpladsen eller grillpladsen. I har selv ansvaret for forsvarlig brug af åben ild. Det er vigtigt at alle flammer og gløder er helt slukkede, inden I forlader pladsen.

5. Oprydning på pladsen
Hold shelterpladsen i pæn og ryddet stand – ligesom I vil modtage den. Tag jeres affald med, når I forlader pladsen. I må ikke grave affald ned.

6. Hold shelteret rent
Tag dine sko af inden du går ind i shelteret. Hvis der er en kost eller børste i shelteret, fej det og efterlad shelteret rent og pænt.

7. Støj
Vis generelt hensyn til naturen og hinanden. Vær derfor ikke støjende og vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at benytte radioer, højtalere, musikinstrumenter og lignende på støjende måde til gene for andre.

8. Hunde
Hunde skal overalt holdes i snor.

Book shelter

Du kan reservere en plads i flere af kommunes sheltere - det er gratis. Læs mere om sheltere og book dem her.

Hvidbjerg shelter. Foto: Skive Kommune

Kort over shelterpladser