Glyngøre

Glyngøre ligger smukt ved Limfjorden med skov, strand og vand tæt på. Byen ligger på en tange i den nordvestlige del af Skive Kommune. Her bor ca. 1.400 mennesker i Glyngøre og omegn.

Liv ved havnen

Havnen er et naturligt sted at mødes. Her ligger både fiskerbåde og lystbåde, og der er liv året rundt.

På havnen kan du spise på Limfjordens Hus og Glyngøre Østersbar. I Æ Kassehus' er der musik og andre events. Det er med til at skabe liv og god stemning ved vandet.

Tæt på vand og natur

I Glyngøre er fjorden aldrig langt væk. Om sommeren kan du møde både sejlere, kajakker og surfere på vandet. Du kan også bade eller gå på opdagelse under vandet i dykkerparken.

Området har gode ruter til både gå- og cykelture. Her kan du komme tæt på skov, strand og fjord.

Et aktivt fællesskab

Glyngøre har over 30 foreninger. Det giver gode muligheder for at være aktiv og blive en del af byens fællesskab.

Byen har blandt andet hal, stadion, tennisbaner, spejderhytte, bypark og lystbådehavn. De mange foreninger står bag aktiviteter og events året rundt.

Frivillige spiller en stor rolle i byen. Da Jonas Vingegaard blev fejret, hjalp over 140 frivillige til, og festen samlede 22.000 gæster.

Et godt sted for børn og familier

Glyngøre har gode rammer for et aktivt familieliv. Her er dagpleje, vuggestue, børnehave og skole.

Vandparken er et populært sted for både lokale og gæster. Samtidig giver de mange stier, fjorden og naturen gode muligheder for ture og oplevelser sammen.

I Glyngøre er der kort vej til både hverdag, fritid og natur.

Teksten er udarbejdet i samarbejde med Glyngøre Borger- og Erhvervsforening.

Er du tilflytter eller overvejer du at flytte til Glyngøre?

Senest opdateret 01-10-2026

Glyngøre - og afstande til....

  • Limfjorden - 0 km
  • Nykøbing Mors - 13 km
  • Skive - 26 km
  • Vesterhavet - Nørre Vorupør 48 km
  • Holstebro - 56 km
  • Viborg - 56 km
  • Aalborg - 117 km
  • Aarhus - 121 km

Flyt til Glyngøre og omegn

Byggegrunde i Skive Kommune

Erhvervsgrunde i Skive Kommune

Erhverv og jobs

Virksomheder i xxxxxx området

Virksomhedsguiden - Skive

Business Skive - Skives Erhvervsråd