Nordfjends

Nordfjends ligger som en halvø i den østlige del af Skive Kommune. Området består af Hald, Lund, Bøstrup, Hejlskov, Virksund, Ørum og Lundø. Her er fjorden og naturen tæt på, og der er plads til både ro, familieliv og fællesskab.

Det gode liv tæt på naturen

I Nordfjends er der kort vej til vand, strand, skov og marker. Her kan du nyde naturen til fods, på cykel eller fra vandet.

Du kan overnatte i shelter, sejle i kajak eller tage en tur til stranden. Flere af områdets strande er gode for børn.

Ved Jordbro Engsø og Ørslevkloster Sø kan du gå en tur og opleve områdets fugle og natur.

Et trygt sted for hele familien

Nordfjends har gode rammer for børn og familier. Her er dagpleje, institutioner og skole samt mange tilbud i fritiden.

Området har også tilbud til ældre. Det gør det muligt at være en del af det lokale liv gennem mange år.

I Hald kan du købe dagligvarer, og området ligger godt, hvis du skal køre til arbejde.

Et stærkt fællesskab

I Nordfjends er der et aktivt lokalt liv. Her bliver nye borgere budt velkommen, og lokale kræfter skaber aktiviteter på tværs af alder.

Når et nyt barn bliver født, bliver det blandt andet markeret med en stork. Det er et lille tegn på det nære liv og fællesskab, som præger området.

Historie og oplevelser

Ørslev Kloster er et af områdets særlige steder. Klosteret ligger ved en gammel skov og en stor have. Her bliver der også holdt forskellige arrangementer.

Rundt på egnen finder du små butikker. Om sommeren er der marked i Virksund.

Der er også gode muligheder for ferie tæt på naturen med campingpladser og sommerhuse i området.

Et sted med plads til livet

I Nordfjends får du landlig ro og natur tæt på. Samtidig er du en del af et område med skole, fritidsliv og lokale fællesskaber.

Her er plads til at slå rødder, lære andre at kende og nyde livet tæt på fjorden.

Teksten er udarbejdet i samarbejde med Borgerforeningerne i Nordfjends.

Er du tilflytter eller overvejer du at flytte til xxxxxx?

Senest opdateret 01-10-2026

xxx - og afstande til....

Flyt til xxxxxx

Byggegrunde i Skive Kommune

Erhvervsgrunde i Skive Kommune

Erhverv og jobs

Virksomheder i xxxxxx området

Virksomhedsguiden - Skive

Business Skive - Skives Erhvervsråd