Dommerby

I Dommerby bor du højt i landskabet med fjorden mod vest og grønne enge mod øst og syd. Her mødes den gamle landsby med nyere boligområder, og flere steder kan du nyde udsigten eller få et kig til fjorden.

Bo med udsigt til fjorden

Landskabet er noget særligt i Dommerby. Området ligger på et højdedrag med udsigt mod fjorden og de grønne områder omkring Dommerby Å og Tastum Sø.

Flere af boligområderne ligger på bakker, hvorfra der er udsigt eller kig til fjorden. Samtidig er naturen tæt på, når du bevæger dig rundt i området.

En landsby med historie

Midt i Dommerby ligger den gamle landsby med kirke, ældre gårde og boliger. Her kan du stadig opleve noget af det gamle landsbymiljø.

Rundt om landsbyen er der gennem årene kommet nye kvarterer til. Det giver Dommerby en blanding af ældre huse og nyere boligområder.

Boliger med forskelligt præg

I Dommerby finder du flere boligområder med hver deres udtryk.

Mellem Ny Viborgvej og Viborgvej ligger et ældre område med villaer på store grunde. Andre steder finder du parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne.

Ved Fjordbjerg Ager er der kommet et nyere boligområde tæt på fjorden.

Plads til nye boliger

Der er også planer om flere boliger ved Fjordbjerg Ager. Her er der lagt op til forskellige typer boliger, så området kan rumme flere måder at bo på.

De nye boliger skal spille sammen med naturen og landskabet omkring området.

Naturen lige i nærheden

Fra Dommerby er der kort vej til fjord, eng og åbent landskab.

De grønne omgivelser er en vigtig del af området, og når der planlægges nye boliger, skal der tages hensyn til naturen og udsigten.

Senest opdateret 01-10-2026