Om børne- og ungepolitikken

Skive Kommunes børne- og ungepolitik er grundlaget for arbejdet med børn og unge fra graviditet til 18 år. Politikken udgør kommunens fælles børne- og ungesyn og beskriver dermed et fælles værdisæt for den måde, vi ser, møder, forstår og taler om og med børn, unge og familier. 

I Skive Kommune skaber vi de bedste forudsætninger for, at alle børn og unge kan trives og udvikles. Vi møder børn og unge med positive forventninger og anerkendelse. Vi arbejder for at styrke børns og unges tro på, at de kan ved egen kraft. Sammen skaber vi et miljø, hvor børn og unge oplever, at de kan håndtere modgang – de kan have et problem, men de er aldrig deres problem.

Et fælles ansvar

Det er de voksnes ansvar at sikre, at børn og unge oplever en hverdag, der understøtter deres trivsel og udvikling. Det betyder, at de voksne aktivt skal tage ansvar for at møde børn og unges behov og i samarbejde med børn og unge skabe trygge rammer med plads til trivsel og udvikling. Når vi som voksne ser børn og unge i faldende trivsel og udvikling, handler og inddrager vi hinandens kompetencer.

Med barnet, den unge og deres fællesskaber i fokus arbejder vi på tværs af fagligheder og organiseringer ved at dele viden, koordinere indsatser og systematisk skabe de bedste betingelser for børn og unges trivsel og udvikling. Samarbejdet sikrer sammenhæng, så børn, unge og deres familier mødes af de samme værdier igennem barnet og den unges opvækst i Skive Kommune.

Familien og netværket omkring børn og unge spiller en helt central rolle i deres liv. Nærværende og tillidsfulde relationer til forældre eller andre omsorgspersoner giver børn og unge et stærkt grundlag for at trives og udvikle sig. De voksne har et fælles ansvar for at sikre de bedste vilkår for børns og unges trivsel og udvikling. Det gør vi blandt andet ved at tydeliggøre forventninger til hinanden og skabe et stærkt samarbejde.

Fællesskaber, Inddragelse samt Leg og læring

I Skive Kommune arbejder vi for, at alle børn og unge ’trives og udvikles’ gennem: ’Fællesskaber’, ’Inddragelse’ samt ’Leg og læring’. Disse temaer danner grundlaget i Skive Kommunes børne- og ungepolitik og bliver udfoldet i politikken. 

Hvem er de voksne?

I børne- og ungepolitikken dækker begrebet ”de voksne” både fagprofessionelle, forældre, netværk, frivillige i foreningslivet og andre vigtige personer i børns og unges liv. Ansvarsfordelingen kan variere, men alle opfordres til at tage medansvar ud fra deres rolle og kompetencer.

I Skive Kommune arbejder vi for, at alle børn og unge trives og udvikles gennem:  Fællesskaber, Inddragelse samt Leg og læring.

I Skive Kommunes børne- og ungepolitik er ’Trivsel og udvikling’ omdrejningspunktet. Når børn og unge overvejende trives og udvikles, skaber det de bedste rammer for, at de kan forme og udfolde deres liv. På baggrund af forskning forstår vi trivsel og udvikling som:

I Skive Kommunes børne- og ungepolitik er ’Trivsel og udvikling’ omdrejningspunktet. Når børn og unge overvejende trives og udvikles, skaber det de bedste rammer for, at de kan forme og udfolde deres liv. På baggrund af forskning forstår vi trivsel og udvikling som:

At have det overvejende godt betyder, at positive følelser og oplevelser opvejer de negative. Børn og unges trivsel og udvikling er ikke enten-eller, men en balance, som kan ændre sig over tid og kan se anderledes ud i forskellige sammenhænge, f.eks. derhjemme, i fritiden eller i institutionen. Reaktioner på både positive og negative livsbegivenheder er normale og forventelige.

At trives og udvikles betyder også, at man ikke undgår perioder med modgang. Det handler om at have de rette relationer og erfaringer for at kunne håndtere modgangen. Det kan være støtte fra de voksne, fællesskaber og erfaringer med at tackle tidligere modgang.

Trivsel og udvikling går hånd i hånd med sundhed

’Trivsel og udvikling’ hænger tæt sammen med sundhed, som påvirkes af faktorer som kost, motion, søvn og miljø. Mediernes urealistiske kropsidealer kan udfordre børn og unges selvopfattelse, og derfor er det vigtigt at styrke børn og unges selvværd. Sundhedsvaner dannes primært i hjemmet, men understøttes også i dagtilbud, skoler og fritidsaktiviteter. Ulige levevilkår kan påvirke sundheden, så det kræver en respektfuld dialog mellem de voksne med blik for, at sunde vaner ikke altid handler om vilje, men også om muligheder.

Børn og unge har brug for voksne, der lytter, ser, handler og viser omsorg

For at fremme børns og unges trivsel og udvikling tager de voksne ansvar og er til stede som trygge og lydhøre omsorgspersoner, som børnene kan søge støtte og beskyttelse hos. Det er de voksnes opgave at samarbejde om at skabe en hverdag, der giver børn og unge de bedste muligheder for trivsel og udvikling. Dette indebærer blandt andet, at de voksne guider dem i at håndtere følelser, opbygge relationer og navigere i hverdagens krav og forventninger.

De voksne tager ansvar og handler, når de oplever et barn eller en ung med faldende trivsel, udvikling og sundhed. Det betyder, at de blandt andet på tværs af fagligheder og organiseringer inddrager, samarbejder og deler observationer for at sikre den nødvendige støtte.

Børn og unge er betydningsfulde i forhold til deres egen og andres trivsel og udvikling. Børn og unge skal lære at kunne sætte ord på deres følelser og række ud efter støtte hos både voksne og hinanden.

Fundamentet for trivsel og udvikling

I Skive Kommune arbejder vi for at alle børn og unge ’Trives og udvikles’ gennem: ’Fællesskaber’, ’Inddragelse’ samt ’Leg og læring’. Disse temaer udspringer af forskningen på området og beskrives som universelle behov i forhold til at kunne trives og udvikles.

Børn og unge har brug for at indgå i og bidrage til meningsfulde fællesskaber med plads til forskelligheder.

I Skive Kommune er fællesskaber et behov i forhold til børn og unges trivsel og udvikling. Børn og unge har brug for at være en del af meningsfulde fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed, og hvor de både kan bidrage og føle sig værdifulde. Det er gennem fællesskabet, at individet udvikler sig.

Fællesskaber findes mange steder – i dagtilbud, skoler, fritidsaktiviteter, lokalsamfundet og online. De kan bestå af en enkelt nær ven eller større grupper på tværs af alder og interesser. Nogle fællesskaber opstår naturligt blandt børn og unge, mens andre er understøttet af voksne. Uanset form er fællesskaber med til at skabe værdi, styrke relationer og give en følelse af tilhørsforhold for den enkelte.

Meningsfulde og rummelige fællesskaber

Et fællesskab er meningsfuldt, når det samler børn og unge om et fælles formål – et ”fælles tredje” – der skaber engagement og giver deltagerne en oplevelse af at bidrage og høre til. Formålet kan være en aktivitet, et projekt eller en fælles værdi, der styrker samhørigheden og giver alle en vigtig plads i fællesskabet.

Samtidig skal fællesskabet være rummeligt og inkluderende, så alle føler sig velkomne og trygge, uanset baggrund eller behov. Sociale behov ændrer sig over tid, men et stærkt fællesskab favner forskelligheder og skaber plads til, at alle kan deltage og bidrage på egne præmisser uden, at nogen udelukkes eller glemmes.

Fritidsfællesskaber og samfundet omkring os

Fritids- og foreningslivet er et vigtigt sted for fællesskaber. Her kan børn og unge udvikle sig gennem idræt, kultur, spejder, rollespil, fritidsjobs eller frivilligt arbejde. Disse fællesskaber bygger på frivillig deltagelse, hvilket skaber en naturlig forpligtelse og ansvarsfølelse over for hinanden.

I fritids- og foreningslivet møder børn og unge nye udfordringer, der styrker deres sociale færdigheder og udvider deres omgangskreds. Det er derfor vigtigt at sikre, at fritidsfællesskaber er tilgængelige og rummer mangfoldighed, så alle, uanset talent eller niveau, kan finde en plads.

Fællesskaber løftes i samspil mellem de voksne, børn og unge

De voksne spiller en afgørende rolle i at lære børn og unge om værdien af fællesskaber – ikke kun gennem støtte og vejledning, men også ved selv at deltage aktivt, når det er relevant. De voksne skaber rammerne, viser vejen og bidrager til at udvikle og vedligeholde fællesskaber gennem engagement, planlægning og anerkendelse af børn og unge som medskabere af fællesskaber.

De voksne har i samarbejde med børn og unge et fælles ansvar for at opbygge en kultur, hvor alle føler sig velkomne, og hvor det er naturligt at bidrage. En vigtig del af denne kultur er, at de voksne griber ind og støtter børn og unge i at kunne sige fra over for mobning og diskrimination, så fællesskabet forbliver trygt og inkluderende.Forældre har en vigtig rolle i at styrke fællesskabet. De bidrager ved at tage medansvar, støtte traditioner, deltage i aktiviteter og bakke op om fælles arrangementer. Det er afgørende, at de voksne samarbejder, så de skaber stærke og bæredygtige fællesskaber, hvor børn og unge trives og udvikler sig.

Børn og unge har brug for at opleve, at deres og andres stemmer bliver hørt, forstået og inddraget.  Medindflydelse bidrager til udvikling af ansvar,  medborgerskab og demokratisk dannelse.

I Skive Kommune er inddragelse et behov i for hold til børn og unges trivsel og udvikling. Børn og unge har brug for at blive inddraget i beslutninger, der vedrører deres liv. Når de får mulighed for at bruge deres stemme, styrker det deres selvværd, ansvarsfølelse, medborgerskab, evne til at træffe egne valg og handle ved egen kraft.

Børns og unges stemmer er værdifulde, og vi har en kultur, hvor de ikke bare bliver set og hørt, men også forstået og aktivt inddraget. Inddragelse finder sted i hverdagen – i daginstitutioner, i skoler, i fritidslivet, i familier og i mødet med kommunen. Det kan være små beslutninger, som medbestemmelse i aktiviteter og undervisning, 
eller større beslutninger med indflydelse på deres liv.

Alderssvarende og  meningsfuld inddragelse

Inddragelsen af børn og unge skal altid være alderssvarende og meningsfuld. Det betyder, at de voksne tager højde for børn og unges alder og modenhed, så de kan bidrage på en relevant måde. De voksne sikrer, at børnene og de unge ved, hvad de bliver inddraget i, og hvordan deres input bliver brugt. Det skal også være klart, hvad de kan påvirke, og hvad der ligger uden for deres indflydelse.

Inddragelse foregår løbende og i mange forskellige situationer. Børn og unge skal lære at lytte aktivt, respektere forskellige synspunkter og se uenighed som en naturlig del af meningsudveksling. Samtidig er det vigtigt, at de lærer at indgå kompromisser for at finde fælles løsninger.

Voksne som nøglen til inddragelse

Det er de voksnes ansvar at sikre, at alle børn og unge får mulighed for at blive inddraget, uanset deres forudsætninger. De voksne skal motivere børn og unge til at bruge deres stemme, stille spørgsmål og lytte aktivt. De skal også skabe trygge rammer, hvor børn og unge føler sig sikre nok til at udtrykke sig. Nogle børn og unge har brug for mere støtte end andre, og de voksne skal sikre, at alle har en stemme.

Voksne fungerer som rollemodeller i, hvordan man kommunikerer åbent og respektfuldt, og gennem handlinger lærer børn og unge at udveksle holdninger og håndtere uenighed. Inddragelse handler om gensidig kommunikation, hvor både børn, unge og voksne bidrager til en åben og respektfuld dialog med bevidsthed om det ansvar, der ligger i medbestemmelse. Familien og netværket spiller en central rolle i inddragelse hvor et tæt samarbejde mellem børn, unge og de voksne styrker den fælles indsats for trivsel og udvikling.

Demokratisk dannelse starter i hverdagen

Inddragelse er afgørende for børns og unges demokratiske dannelse. Når de oplever, at deres stemme bliver hørt og har betydning, styrker det deres ansvarsfølelse og lyst til at engagere sig i fællesskabet. Demokratisk dannelse sker i hverdagen, hvor børn og unge gennem medbestemmelse og dialog lærer at tage ansvar, samarbejde og respektere forskellige perspektiver. Når børn og unge inddrages aktivt i lokalsamfundet, udvikler de sig til handlekraftige medborgere, der bidrager til et stærkt og inkluderende fællesskab. Samtidig bliver lokalsamfundet styrket, når de får mulighed for at deltage i beslutninger, der påvirker deres hverdag og omgivelser.